
Bankoklubben blev startet i 2013 af en lille gruppe ildsjæle – heriblandt Bitten, som stadig er aktiv
som opråber. Hun har været med fra starten og lægger vægt på det vigtigste ved klubben:
fællesskabet.
Mad og snak før spillet går i gang
Inden bankospillet begynder, bliver der serveret aftensmad, hvor man kan købe en sodavand, øl
eller et glas vin til. Nogle vælger at spise det ude på terrassen, andre sidder klar indendørs ved
deres ”faste” pladser.
En deltagergruppe på tre – svigermor, svigerdatter og mand – fortæller: “Vi sidder altid samme
sted og kender nu dem, vi deler bord med.” Det er ikke bare spillet, men også samværet med
hinanden, der trækker folk til igen og igen.
Spænding og små ritualer
Når spillet går i gang, er koncentrationen høj og bankopladerne mange. Flere har deres egne
lykkefigurer med – en dame havde både et billede af sin søn og en bekymringsdukke liggende ved
sin plade. En anden deltager fortalte, at hendes “held” lå i en lille snemand og en hund som
lykkefigur.
Både gamle kendinge og nye ansigter
Der kommer mellem 80 og 100 deltagere til hver bankoaften – og til julebanko nåede
deltagerantallet op på imponerende 120!
“Vi hørte om det første gang gennem en seddel i postkassen,” fortæller to damer, der nu har været
med i seks måneder. “Det er en god måde at møde sine naboer på,”
Frivillige kræfter og stor tilslutning
Alt i Bankoklubben foregår ved hjælp af frivillige. Fra madlavning til opråb og praktisk afvikling –
det er folk, der elsker banko og fællesskab, som får det hele til at køre.
Et mødested
Bankoklubben er ikke kun et spil – det er et mødested. Et sted hvor naboer bliver til venner, hvor
en aften bliver lidt sjovere, og hvor man, med lidt held, går hjem med både en præmie og et smil.
Kom til næste bankoaften i August – kom gerne forbi, prøv lykken og mærk fællesskabet selv. Og
har du en lykkefigur, så tag den med – man ved jo aldrig!
Bankoaften er 3. tirsdag hver måned bort set fra juli, hvor der er sommerferielukket.




