Hjem » Driftsleder til Silergården
Hjem » Driftsleder til Silergården
Har du solid erfaring med ejendomsdrift og mennesker? Trives du med selvstændigt ansvar og samarbejde med kollegaer og frivillige, og kan du skabe struktur og følge op? Så er du måske den driftsleder, vi søger til Boligselskabet Tranemosegård.
Om stillingen
Din nye arbejdsplads vil være på ejendomskontoret i Silergården, Brøndby Strands største boligafdeling med mere end 1.000 lejemål. Afdelingen rummer også en beboercafé, selskabslokaler og vaskerier.
Silergården er i en spændende udvikling med både sociale og bygningsmæssige helhedsplaner.
Du sørger for en effektiv drift
Som driftsleder er du ansvarlig for den effektive drift af afdelingen og leder et team på ca. 20 medarbejdere. Du sikrer både høj kvalitet i opgaveløsningen og et godt samarbejde med medarbejdere, beboere og beboerdemokratiske udvalg.
Dine arbejdsopgaver inkluderer:
•Kommunikation med offentlige myndigheder, samarbejdspartnere og rådgivere.
•Agere beboernes spydspids i den kommende udvikling med store helhedsplaner.
•Sikre, at opgaver udføres i overensstemmelse med politiske visioner.
•Sikre et økonomisk grundlag for god og effektiv drift i afdelingen.
•Bestyrelsesbetjening.
Du bliver leder for en caféleder, en teknisk driftsleder, to driftsassistenter, kontor- og ejendomspersonale samt en aktivitetskoordinator. Din nærmeste leder er afdelingens ejendomsleder.
Vi tilbyder en spændende stilling
Vi tilbyder en stilling med ansvar, stor grad af selvstændighed og gode muligheder for faglig udvikling. Her vægtes samarbejde og engagement højt i et arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at gøre en forskel.
Du viser medarbejderne vejen
Som visionær leder med solid erfaring går du forrest og viser vej med naturlig autoritet. Du har:
•Erfaring med at lede og samarbejde på tværs af forskellige faggrupper og frivillige.
•Kendskab til entrepriseudførelse og vedligeholdelse af bygninger (fordel).
•Erfaring med effektiv drift af en afdeling, herunder økonomi og IT.
•Praktisk erfaring med større renoveringsprojekter (fordel).
•Systematisk og struktureret tilgang til arbejdsopgaverne.
•Detaljeorientering og grundighed med fokus på at nå deadlines.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
•Er målrettet og skaber respekt om din person, samtidig med at du er empatisk.
•Er respektfuld, rummelig og tolerant overfor vores mange forskellige beboere.
•Er kvalitetsbevidst og fleksibel i opgaveudførelsen og får opgaverne afsluttet.
•Er god til at planlægge og strukturere arbejdet for dig selv og andre.
•Er rutineret bruger af Office-pakken.
Det praktiske
Arbejdstiden er 37 timer om ugen (ekskl. frokost) uden øverste arbejdstid, og vi arbejder hen imod en 4-dages arbejdsuge på 30 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst mellem ESL og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger samt lokalaftale.
Kontakt
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ejendomsleder Helle Bjerre Reinholdt på telefon 60 35 28 60.
Ansøgning
Klik på ansøgningslinket og send din ansøgning med relevante bilag senest torsdag den 13. februar 2025.
I ansættelsesprocessen indhenter vi oplyste referencer fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere o.l. Der indhentes straffeattest.
For at fremme mangfoldighed opfordrer Boligselskabet Tranemosegård alle, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge ledige stillinger. Dette understøtter selskabets engagement i at skabe et inkluderende og repræsentativt miljø, der afspejler det omkringliggende samfunds diversitet.
Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside www.tranemosegaard.dk
Boligselskabet Tranemosegård, beliggende i Brøndby Kommune, råder over 3.200 boliger, der tilsammen huser over 6.000 beboere. Selskabet blev stiftet i 1951 og har siden opført en mangfoldighed af boligtyper, herunder både murstensbyggerier og højhuse, opført i perioden 1951-1974. Tranemosegård lægger stor vægt på beboerdemokrati og inddragelse, hvilket giver beboerne mulighed for at deltage aktivt i beslutningsprocesser og frivillige aktiviteter i de syv boligafdelinger.
Boligselskabet Tranemosegård
Genveje
Hjælp