En varm velkomst og hyggelig stemning fra første minut Fra klokken 17 blev deltagerne taget godt imod med smil, navneskilte og en hyggelig stemning. Der blev budt velkommen i døren, og beboerne fandt hurtigt sig til rette med en kop kaffe, lidt snacks og samtaler på tværs af afdelingerne.

Hvad kan man egentlig bruge ChatGPT til?
Foredraget bød på ny viden og fungerede som et inspirerende supplement for dem, der allerede kendte lidt til ChatGPT. Gennem konkrete og hverdagsnære eksempler blev det tydeligt, hvordan teknologien kan bruges til alt fra madopskrifter, godnathistorier og konfirmationstaler til gør-det-selv-projekter, fødselsdagssange og billedgenerering.
Budskabet var klart: ”Man behøver ikke være teknisk ekspert for at få glæde af ChatGPT.”
Deltagerne spurgte nysgerrigt ind og delte også egne erfaringer og tanker. Den åbne dialog skabte en levende stemning og viste, at interessen for AI er stor.



Elna, aktivitetskoordinator i Silergården, bød officielt velkommen og takkede for det flotte fremmøde. Herefter gav hun ordet videre til SeniorPC-klubben, som introducerede aftenen og sendte mikrofonen videre til foredragsholderne, Kikki og Mehmet.
En aften med både læring og fællesskab
Aftenen var præget af en afslappet og nysgerrig stemning. Der blev lyttet, grinet og reflekteret – og mange gik derfra med ny inspiration i bagagen.
“Det var spændende at høre om alle de muligheder. Jeg skal hjem og prøve det selv!”, lød det fra en deltager.
Fællesskab på tværs
Udover at lære noget nyt, blev arrangementet også et hyggeligt og uformelt møde mellem beboere fra forskellige afdelinger. Det viste, hvor meget værdi der ligger i at samles om noget fælles.
Tak for en inspirerende aften
En stor tak skal lyde til Mehmet og Kikki for et spændende oplæg.
Tak til Elna, aktivitetskoordinator i Silergården, og Quan, fællesskabskonsulent i Tranemosegård, for initiativet og udførelsen af aftenen.
Og ikke mindst: Tak til Tak til SeniorPC-klubben og alle beboere, der deltog og gjorde aftenen levende og lærerig!
