Af Lars Anker Jensen, forperson, Boligselskabet Tranemosegård
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har offentliggjort ny forskning, som bør give anledning til eftertanke hos alle os, der har et ansvar for at sætte retning for fremtidens arbejdspladser
Forskerne peger blandt andet på, at seniorer med høj fysisk nedslidning i gennemsnit mister 5,6 år på arbejdsmarkedet. For seniorer med høj psykisk nedslidning er tallet 3,8 år. Samtidig vurderes de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved fysisk og psykisk nedslidning til næsten 19 milliarder kroner årligt.
Tallene er markante. Men endnu vigtigere er måske det spørgsmål, de rejser.
Hvis vi som samfund ønsker, at flere mennesker skal blive længere på arbejdsmarkedet, er det så nok at diskutere pensionsalder og rekruttering? Eller bør vi i højere grad tale om, hvordan vi organiserer arbejdet, så mennesker har lyst til og mulighed for at blive længere?
Som almen boligorganisation mærker vi de samme udfordringer som resten af arbejdsmarkedet. Vi står over for et generationsskifte. Vi ved, at konkurrencen om arbejdskraften bliver større. Og vi ved, at mange af de medarbejdere, som hver dag skaber værdi for vores beboere, vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år.
Derfor har vi som medansvarlige et ansvar for at tænke langsigtet.
I Tranemosegård har vi siden 2022 arbejdet med initiativet Fremtidens Arbejdsplads. Ikke fordi vi havde en færdig løsning. Men fordi vi ønskede at undersøge, om arbejdet kunne organiseres på en måde, som både styrker trivsel, kvalitet og bæredygtighed i arbejdslivet.
Udgangspunktet har været enkelt.
Hvis mennesker oplever færre unødige afbrydelser, større indflydelse på egen arbejdsdag og bedre mulighed for at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, så skaber vi måske også et arbejdsliv, som flere kan holde til gennem mange år.
Derfor har vi blandt andet arbejdet med fokustid, nye mødeformer og en mere bevidst tilgang til, hvordan vi bruger vores tid. Vi har forsøgt at skabe mere ro til fordybelse og færre af de afbrydelser, som mange moderne arbejdspladser er præget af.
Vi har også indført såkaldte rådighedsdage.
Det betyder ikke, at medarbejderne har fri. De står fortsat til rådighed for organisationen og skal kunne træde til, hvis behovet opstår. Men hvis arbejdsopgaverne tillader det, giver dagen mulighed for at håndtere de praktiske gøremål, som ellers ofte skaber afbrydelser i arbejdsugen. Det kan være tandlægebesøg, mekanikeren, håndværkere i hjemmet eller andre forhold, som mange mennesker normalt må bruge ferie, afspadsering eller arbejdstid på.
Tanken er ikke at arbejde mindre. Tanken er at skabe bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv. Når mennesker får bedre mulighed for at planlægge deres hverdag, oplever mange også mindre stress og større frihed i hverdagen.
Samtidig har vi valgt aktivt at undersøge, hvordan kunstig intelligens (AI) kan understøtte medarbejdernes arbejde. Kunstig intelligens bliver ofte beskrevet som et værktøj til effektivisering. Det er det også. Men i vores optik rummer teknologien et bredere perspektiv.
Hvis teknologi kan hjælpe med informationssøgning, dokumentation, rutineprægede opgaver og administrative processer, kan den også frigøre tid til de opgaver, hvor mennesker skaber størst værdi. Relationer. Faglighed. Samarbejde. Nærvær.
For os handler AI derfor ikke kun om produktivitet. Det handler også om arbejdslivets kvalitet.
Vi arbejder ikke med teknologi for at få medarbejderne til at løbe hurtigere. Vi arbejder med teknologi for at mindske unødige belastninger og skabe mere plads til kerneopgaven.
Efter fire års arbejde ser vi tegn på, at retningen er rigtig. Sygefraværet er faldet betydeligt, og vores seneste arbejdspladsvurdering viser en samlet trivselsscore på 4,8 ud af 5.
Det betyder ikke, at vi har fundet alle svarene.
Men det fortæller os, at der er god grund til at fortsætte med at stille spørgsmål til de måder, vi traditionelt har organiseret arbejdet på. For måske er fremtidens arbejdsplads ikke kendetegnet ved, at mennesker skal løbe hurtigere. Måske er den kendetegnet ved, at mennesker får bedre mulighed for at bruge deres tid og energi på det, der skaber værdi.
NFA’s forskning minder os om, at nedslidning ikke blot er et individuelt problem. Det er en udfordring for hele samfundet. Derfor bør vi også turde diskutere nye måder at organisere arbejdet på.
Ikke fordi alle arbejdspladser skal gøre det samme. Men fordi vi har brug for arbejdspladser, hvor mennesker kan trives, udvikle sig og have lyst til at blive længere.
Det vil være godt for dem der modtager servicen, medarbejderne yder.
Det vil være godt for medarbejderne.
Det vil være godt for arbejdspladserne.
Og det vil være godt for samfundet.
Denne artikel bygger på: Ny forskning: Hvad koster det, når seniorer føler sig fysisk og psykisk nedslidt?