Genbrugsen i Gillesager har siden åbningen for snart et år siden været en stor succes. Beboernes lyst til at donere og give ubrugte ting nyt liv har været stor fra begyndelsen – så stor, at Genbrugsen allerede efter et halvt år drømte om større rammer for at kunne imødekomme efterspørgslen.
Den drøm er nu gået i opfyldelse. I onsdags åbnede Genbrugsen i nye, større lokaler blot 10–15 meter fra de gamle. ”Genbrugsen ligner nu en rigtig genbrugsbutik. Vi har en børnesektion, køkkensektion m.m. Der er plads til flere ting og besøgende – og det er så skønt,” siger Susan, som er en af kræfterne bag Genbrugsen.
Genbrugsen har åbent for alle beboere i Gillesager/Lindeager:
Åbningstider:
Mandag: kl. 19-20
Tirsdag: Lukket
Onsdag: kl. 18–21
Torsdag: kl. 19-20
Fredag: kl. 19-21




