Når fællesskab ikke bare er et ord – men noget man gør

Der er mennesker, som får ting til at ske. Ikke fordi de skal. Men fordi de ikke kan lade være.
I Tranevænget hedder to af dem Kasper og Kim.

Som suppleanter i afdelingsbestyrelsen kunne de have valgt en mere stille rolle. Men stilhed er ikke deres stil. Tværtimod. De er blandt dem, der får fællesskabet til at leve – helt konkret.

Når der er fællesspisning, er det bl.a. Kasper og Kim, der står bag. Det starter længe før duften af mad breder sig. De planlægger, handler ind, slæber varer, tænder op og står i køkkenet. Og når de fleste sætter sig til bords, er det stadig dem, der lige tager en ekstra runde for at sikre, at alle føler sig velkomne.

For det er netop det, der driver dem. Ikke bare arrangementet i sig selv, men menneskene bag.

De har blik for dem, der står lidt i kanten. De nye beboere, der endnu ikke kender nogen. Dem, der måske sidder alene lidt for ofte. Kasper og Kim er gode til at række ud, invitere ind og gøre det nemt at være med. De skaber rum, hvor man ikke behøver kende nogen på forhånd – kun have lyst til at være en del af noget.

De kommer fra hver deres sted. Den ene med livslange rødder i Brøndbvester, den anden tilflyttet fra Brøndby Strand. Forskellige veje ind i Tranevænget – men med en fælles retning. Et oprigtigt ønske om at gøre en forskel for andre mennesker.

Det mærkes tydeligt når man er sammen med dem en stille forårsdag i solen. 

Der er en særlig energi omkring dem. En slags fællesskabsbål, der aldrig helt går ud. Det varmer, samler og smitter. Og måske er det netop derfor, at flere og flere dukker op, når der inviteres til fællesspisning.

For i Tranevænget handler det ikke kun om, hvor man bor. Det handler også om, hvem man er – og hvad man giver videre.

Og her er Kasper og Kim to af dem, der giver lidt ekstra. Hver gang.