Når vi banker på, handler det om mere end at få svar

I Tranemosegård har vi gennemført en opsøgende indsats, hvor vi bankede på hos godt 1.000 husstande. Formålet var enkelt: Vi ville tættere på beboerne. Ikke kun gennem spørgeskemaer eller opslag, men ved at møde mennesker dér, hvor hverdagen leves – ved hoveddøren.

Knap 100 husstande havde på forhånd fravalgt at få besøg, og knap 100 åbnede døren, da vi bankede på. Omtrent halvdelen tog imod os og talte med os, mens den anden halvdel venligt eller hurtigt afviste besøget – ofte fordi tiden eller lysten ikke var der.

Men i den slags opsøgende arbejde tæller det ikke kun, hvor mange der åbner døren. Det handler også om, hvad der sker, når nogen gør.

Tre beboere havde så meget på hjerte, at de bookede en tid med os for at sikre sig et besøg. Det siger noget vigtigt om behovet for, at en boligorganisation ikke kun er til stede, når noget skal repareres, besluttes eller varsles. Nogle gange er det afgørende, at der er nogen, der spørger: Hvordan går det egentlig med at bo her?

Et billede af hverdagen i afdelingerne

Samtalerne tegnede et positivt billede. Der er generelt stor tilfredshed med at bo i afdelingerne, og mange beboere beskriver et godt naboskab.

De fleste er på et venligt ”hej” med hinanden. For nogle bliver det ved den korte hilsen i opgangen eller på stien. For andre udvikler mødet sig til længere samtaler, og enkelte fortæller, at de også inviterer naboer på kaffe eller hjælper hinanden i hverdagen.

Det kan lyde som små ting. Et hej. En snak i opgangen. En kop kaffe. Men i en almen boligorganisation er netop de små forbindelser en vigtig del af det store fællesskab. Det er ofte her, trygheden begynder. I følelsen af at kende ansigterne omkring sig. I oplevelsen af, at man ikke bare bor ved siden af hinanden, men også er en del af noget fælles.

Mange kender tilbuddene – men har deres egne fællesskaber

Indsatsen viste også, at beboerne generelt kender til Tranemosegårds aktiviteter og tilbud. De ser opslagene og ved, at mulighederne findes.

Mange fortalte samtidig, at de ikke nødvendigvis har tid eller behov for at deltage. Flere har allerede netværk, aktiviteter eller fællesskaber i nærområdet, som fylder i deres hverdag. Det er i sig selv en vigtig læring. For en opsøgende indsats handler ikke om at få alle til at deltage i det samme. Den handler om at forstå, hvad beboerne faktisk har brug for – og hvad de ikke har brug for.

Det er også værdifuld viden.

Når idéer bliver til nye fællesskaber

Ud af samtalerne kom der også konkrete idéer, som nu bliver fulgt op.

En beboer og hendes nabo ønsker at starte en kreaklub. To andre beboere har tidligere haft samme ønske. Derfor bliver de fire sat stævne for at forme det nye kreative fællesskab.

Derudover har en beboer foreslået en Tranemosegård-revy. Det er et ambitiøst projekt, som vi bakker op om, fordi det kan være med til at samle beboere med forskellige baggrunde, erfaringer og interesser.

Der er brug for beboere, som vil være med foran eller bag scenen. Beboere, som kan fremstille eller fremskaffe kostumer og rekvisitter. Beboere med erfaring med lyd og lys. Og beboere, som bare har lyst til at være med. Alle kan bidrage. Store som små. Projektet er stadig ved sin spædestart, og nærmere information om hvordan man som beboere kan være med, vil blive meldt ud snarest.

Begge idéer viser noget centralt: Når beboere bliver spurgt, kommer der ikke kun svar. Der kommer initiativer, ejerskab og lyst til at skabe noget sammen.

Mere kaffe, mere kontakt

En af de ting, vi gerne vil arbejde videre med, er den enkle handling at drikke kaffe med sine naboer. Flere gør det allerede, men vi vil gerne give endnu flere mulighed for at tage det første skridt.

En beboer fortalte, at hun blev meget glad, da hendes underbo inviterede hende på kaffe første gang. I dag drikker de jævnligt kaffe sammen.

Derfor arbejder vi i den kommende tid på at facilitere og motivere til, at flere beboere mødes uformelt over en kop kaffe.

For selvom mange beboere har det godt og oplever et godt naboskab, ved vi også, at fællesskab ikke altid opstår af sig selv. Nogle gange skal der bare en lille anledning til. En invitation. Et kendt ansigt. En kop kaffe.

Nærvær er også en del af kerneopgaven

Den opsøgende indsats har ikke givet én stor konklusion, der kan sættes på formel. Den har givet noget andet: et mere nuanceret billede af hverdagen i Tranemosegård.

Vi har mødt beboere, der trives. Beboere, der har travlt. Beboere, der allerede har stærke netværk. Beboere, der gerne vil bidrage med nye idéer. Og beboere, som satte pris på, at vi kom forbi.

Det er netop derfor, den slags nærværende kontakt betyder noget i en almen boligorganisation. Fordi vores arbejde ikke kun handler om bygninger, drift og beslutninger. Det handler også om mennesker, relationer og fællesskab.

Når vi banker på, kommer vi ikke altid ind. Men vi viser, at vi er til stede. Og når døren åbner, kan selv en kort samtale give vigtig viden, nye forbindelser og begyndelsen på noget mere.