Væk fra lister, væk fra stempel, bare et helt almindeligt boligområde

Brøndby Strand Parkerne er ikke længere forebyggelsesområde

Mandag den 1. december var der stor begejstring i boligselskaberne omkring Brøndby Strand Parkerne, herunder Boligselskabet Tranemosegård og BO-VEST. Tranemosegårds største boligafdeling er sammen med de øvrige afdelinger i Brøndby Strand helt udgået af Boligministeriets liste over forebyggelsesområder. Det markerer et markant skifte fra situationen for blot 4–5 år siden, hvor området risikerede at blive betegnet som parallelsamfund. Nyheden glæder både Tranemosegård og BO-VEST og giver ny motivation til at fastholde og styrke de indsatser, der har skabt udviklingen.

Trygheden i Tranemosegårds DNA

Både Martin Olsen, direktør for Boligselskabet Tranemosegård, og forperson for organisationsbestyrelsen, Lars Jensen, er yderst tilfreds med nyheden om, at Brøndby Strand Parkerne ikke længere er at finde på nogen lister. For Lars Jensen er det et godt udgangspunkt for selskabets videre arbejde i afdelingen.

”Det jo et resultat, som står på skuldrene af mange års indsats i BO-VEST, som nu er vores tætte samarbejdspartner. Med de nye positive resultater i hus, bekræftes vi som boligselskab i de planer, vi længe har haft om at integrere de boligsociale indsatser ind i kernen af vores daglige drift. For det ligger i boligselskabet værdier og DNA, at vi vil tage ansvar og skabe trygge rammer for vores beboere og give dem de bedste vilkår og muligheder. Og det er trods alt nemmere, når man ikke står på nogen kedelige lister. Det fremadrettede arbejde for at sikre et sundt område i trivsel, opnår vi bedst ved at bygge videre på og bruge den erfaring, der ligger i de sociale indsatser, som vi allerede har igennem den boligsociale helhedsplan.”

Tallene lyver ikke

Ifølge Lars Jensen har området aldrig været det, som rygtet til tider har gjort det til. Statistikkerne viser nu tydeligt, at billedet af Brøndby Strand Parkerne er misvisende.

”Det kan være forvirrende med alle de prædikater, og det er en misforståelse, der nogle gange kan læses eller høres. Og fair nok, for det er komplekst med disse lister, kriterier, statistikker og skiftende betegnelser. Men et er sikkert: Brøndby Strand Parkerne er nu officielt et helt almindeligt boligområde i Danmark, hvor langt, langt de fleste trives og er stolte og glade for at bo.”

Boligsociale banker på

Udviklingen kan blandt andet aflæses i et markant fald i andelen af dømte i Tranemosegårds afdeling T13. Ifølge Lars Jensen er resultaterne direkte forbundet med målrettede og konsekvente boligsociale indsatser:

”Det er jo resultatet af en pågående tryghedsindsats, hvor vi følger op på de sager, der opstår. Der bliver konkret banket på beboernes døre fra dygtige boligsociale medarbejdere, som er med til at sikre, at unge, der træder ved siden af, ikke kommer så langt ud, at de og deres familie risikerer at miste deres bolig. De bliver i stedet tilbudt hjælp til at forlade den negative løbebane. Det er indsatser, som bl.a. sker i samarbejde med vores ejendomskontorer, kommunen og politiet. Og når det samarbejde fungerer, så ser vi jo den her udvikling, hvor vi ikke længere kan kalde os forebyggelsesområde. Det glæder mig meget, og jeg ser frem til, at vi i fremtiden kan lave indsatser, så vi bliver ved med at have trygge boligområder, der trives.”

Begejstret Borgmester bakker op

Også i Brøndby Kommune blev nyheden modtaget med stor tilfredshed. Borgmester Maja Højgaard fremhæver det mangeårige samarbejde og vigtigheden af at fastholde de indsatser, der virker:

”Jeg blev først og fremmest bare rigtig glad, og det var en stor nyhed, og det her er en dejlig anledning til at kunne fortælle om det gode arbejde, som bliver gjort i Brøndby Strand. Nu er det allervigtigste, vi kan gøre at dyrke sammenholdet og fortsætte den opskrift, vi har fundet, der virker. Altså, de gode indsatser, som har fået tallene til at gå i den rigtige retning igennem de seneste år. Dem skal vi bare holde fast i og bakke op om og blive ved med at prioritere.”

Sene løbeture i P-kældre

Ifølge borgmesteren er fokus nu i højere grad rettet mod oplevet tryghed, byudvikling og hverdagsliv i området:

”Her spiller projektet Fremtidens Brøndby Strand og den byudvikling, vi kommer til at lave i samarbejde med boligselskaberne, en rigtig stor rolle – også for oplevelsen af at færdes på gaden i Brøndby Strand. Jeg har også behov for at sige helt tydeligt, at der grundlæggende er trygt at gå rundt i Brøndby Strand. Op til det forrige kommunalvalg, løb jeg samtlige veje i Brøndby. Det inkluderede samtlige parkeringskældre i Brøndby Strand Parkerne, hvor jeg ofte endte med at løbe rundt kl. 22-23 om aftenen. Og der tror jeg, mange har en fordom om, at det skulle være specielt utrygt at gøre. Det må jeg bare skyde en stor hvid pil igennem, for det var overhovedet ikke min oplevelse. Der var virkelig fredeligt. Det er jo en personlig oplevelse, der bekræfter den statistik, der siger, at kriminaliteten er lav, også i boligområderne i Brøndby Strand.”

Uddannelse øger livschancer

Uddannelse har været den sidste afgørende faktor for at komme ud af forebyggelseslisten. Borgmesteren peger på både lokale skoler og voksenuddannelse som centrale elementer:

”Det sidste parameter, som vi havde brug for at ændre på for at komme ud af at være et ’forebyggelsesområde’, var uddannelse. Den indsats omfatter den lokale folkeskole, hvor man har været rigtig god til at se og gribe børn og give dem de bedst mulige livschancer. Og så har der simpelthen været så stor fokus på uddannelse i Brøndby Strand Parkerne, og det er en fornøjelse at se, hvordan tallet bare er faldet og faldet, så vi nu kommer af den der liste. Vi bare ved, hvor afgørende uddannelse er for en borgers livschancer. Og de resultater, vi ser herfra igen, ikke bare betyder noget for uddannelseslængde, men også for ens muligheder i form af, hvad kan man købe, hvor frit valg har man på hylderne. Men i sidste ende også, hvilket helbred har man. Vi ved, at uddannelse også beskytter mod sygdom og andre livsvigtige ting. Så der er ingen tvivl om, at de her resultater er virkelig afgørende for, hvor gode liv man kan have.”

Almensektoren byder ind

Resultaterne viser ifølge borgmesteren, hvilken rolle almensektoren kan spille, når samarbejdet er forpligtende:

”Der er ingen tvivl om, at almensektoren inden for boliger løfter rigtig meget. Og de nye resultater er et rigtig godt bevis på, at når vi samarbejder forpligtende mellem kommune og boligselskaber, og vi tør lade vores ressourcer gå sammen i en fælles indsats, så kan vi virkelig løfte i flok. Og jeg er rigtig glad for, at det er den samarbejdende indstilling, jeg helt klart oplever fra boligselskaberne. Det her er en fælles opgave, og det er også det fælles gode, vi får ud af at løse det sammen.”

Det positive blik på naboen

Ifølge Maja Højgaard er en stærk nabokultur en afgørende del af udviklingen:

”Noget unikt for boligafdelingerne er, at de har lavet det her løft ved, at man har et positivt blik på sine naboer. Altså, man har i afdelingen aktivt valgt, at her tror vi det bedste om hinanden. Man får spillet hinanden gode, fordi alle kan noget, men ingen kan alt. Og hvis man hele tiden går og fokuserer på det, der er galt, så kan man holde hinanden tilbage. Men når man vælger at se naboer som nogen, det kan være positivt at lære at kende, og nogen, man gerne vil komme hinanden ved, så kan man netop også løfte hinanden.”

Bredden bærer frugt

BO-VESTs direktør, Ulrik Hoffmeyer, peger på den brede og vedholdende indsats som den afgørende årsag til resultaterne:

”Jeg synes, det er fantastisk. Det vidner om, at der har været og er en meget vedholdende indsats i et samarbejde mellem boligorganisationerne, boligsocial helhedsplan, kommune, skoler og daginstitutionerne og øvrige aktører som f.eks. politiet. Det er altså den meget brede og meget vedholdende indsats, der har været og fortsat er i Brøndby Strand, der har båret frugt.”

Fælles indsats, fælles stolthed

Den lokale 9. klasse for voksne fremhæves som et centralt eksempel på en helhedsorienteret indsats:

”Det kan være støtte i sociale og praktiske udfordringer og her spiller alle parter ind – helhedsplan, VUC, boligorganisationer og kommune. Sidstnævnte sikrer, at der er nogen, der tager sig af deres børn, mens de går i skole og kommer op på et 9. klasseniveau, og kan komme videre derfra. Den indsats, synes jeg godt, vi alle sammen i fællesskab kan være meget, meget stolte af.”

Målet med det hele

Tryghedsarbejdet kræver tydelighed og konsekvens, understreger Ulrik Hoffmeyer:

”Det er jo ofte relativt unge mennesker, og de skal være bevidste om, at det går ud over hele familien, hvis ikke der kommer styr på det, og at der er en risiko for, at man ikke kan blive boende. Det kan jo virke enormt hårdt, men det har jo en effekt, det er der ikke nogen tvivl om, fordi der er en risiko for, at en familie bliver ramt på det allermest sårbare, nemlig deres bolig.”

Målet er dog entydigt:

”Og så kan vi kigge på listernes tal og alt muligt andet. Men det handler i sidste ende om, at det er et rart sted at bo. At det skal være trygge, velfungerende boligområder at leve i. Og det er i virkeligheden det, der er målet med det hele.”

Projektøren er væk

At være ude af listerne har stor betydning for beboernes selvopfattelse, vurderer Ulrik Hoffmeyer:

”Det er en sejr, det her. Og det er et mere sandfærdigt billede af, hvordan de selv oplever det sted, de har hjemme. Når vi spørger vores beboere, så er de jo superglade for at bo, hvor de bor, og kan i virkeligheden ikke rigtig relatere sig til de lister. Men det siger sig selv, at jo længere væk man kommer fra alskens lister, hvor der hver eneste år bliver sat en stor projektør på ens boligområde, jo bedre. Så er det jo ”bare” et normalt og trygt område som så mange andre. Over tid vil det helt klart have en betydning, at man ikke år efter år bliver brugt som eksempel på områder, som har en særlig negativ status. Folk har så mange billeder på nethinden af, at Brøndby Strand skulle være et frygteligt sted at bo, men det er jo et fedt sted, og det synes langt størstedelen af dem, der bor der, jo heldigvis også.”

Hånden på gashåndtaget

Fremadrettet handler det om at fastholde og forankre indsatserne – også efter helhedsplanens udløb:

”Først og fremmest skal vi med det boligsociale arbejde sikre os, at vi holder skruen i vandet frem mod helhedsplans afslutning i 2029. Her vil man have et relativt skarpt fokus på de samme indsatser, eller på dem, der giver resultater i hvert fald. Og så skal vi i denne periode løbende sikre en forankring, så man tager alle de gode erfaringer og alle de gode setups, der er lavet, og få dem forankret ind i en dagligdag og en virkelighed efterfølgende. Der kan man sige, at kommunen jo er en meget, meget vigtig partner, men boligorganisationerne kan jo også gøre forskellige ting. Og der har de i Boligselskabet Tranemosegård truffet nogle vigtige beslutninger i forhold til at forankre dele af det boligsociale arbejde ind i deres basisdrift. Det kan jo blive et fremragende eksempel på, hvad man kan gøre fremadrettet, når der ikke længere kommer midler fra Landsbyggefonden.
Noget af det ligger i kommunalt regi, og noget af det ligger hos boligorganisationerne, men det væsentlige er at holde os i gang indtil og efter, den boligsociale indsats udløber. Så vi i virkeligheden ikke slipper gashåndtaget, med bygger videre på nogle gode resultater.
Det bedste argument for det er grundlæggende, at det her har en kæmpe betydning for en masse menneskers hverdag, at vi flytter os og fortsat flytter os.”