Bliv frivillig og spred glæde

Når du bor alment til leje, har du mulighed for at engagere dig i frivilligt arbejde i din boligafdeling. Det frivillige engagement er drivkraften bag fællesskabet, trivslen, beboerdemokratiet og udviklingen af dit boligområde. Med frivillige kræfter og en aktiv afdelingsbestyrelse skabes de bedste rammer for, at du kan trives der, hvor du bor.
Du kan sprede glæde ved at kontakte vores fællesskabskonsulent:
Quan Hoang
📞 3198 0879
✉️ qng@tranemosegaard.dk
Læs eller se film om det at være frivillig i Boligselskabet Tranemosegård.
Som frivillig i boligafdelingen kan du for eksempel:
  • stille op til afdelingsbestyrelsen og være med til at styre økonomien samt træffe beslutninger om, hvordan boligerne og området skal vedligeholdes, moderniseres og udvikles.
  • bidrage med dine kompetencer – er du god til at lave mad, har du grønne fingre eller er du kreativ, kan du bruge dine evner i forbindelse med fællesspisning, fælles haver, kunstprojekter eller andre aktiviteter. Kom til beboermødet og stil forslag, eller tag en snak med din afdelingsbestyrelse.
  • give en hånd med de praktiske opgaver, der gør arrangementerne mulige – fx at sende invitationer ud, bage en kage, hjælpe med opsætning eller oprydning.
At være frivillig betyder, at du …
  • gør en forskel i dit nærmiljø.
  • kan bidrage med det, du brænder for, er god til eller gerne vil lære mere om.
  • selv bestemmer, hvor meget tid og energi du vil lægge i indsatsen.
  • får indflydelse på din boligafdeling.
  • hjælper andre og styrker fællesskabet.
  • får mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer.
  • bliver en del af et stærkt nabo- og fællesskab.
  • lærer dine naboer og dit boligområde bedre at kende.
  • samtidig styrker dit CV.