Hjem » Inviter din nabo på kaffe
Hjem » Inviter din nabo på kaffe
En kop kaffe kan være begyndelsen på et stærkt naboskab, et inkluderende fællesskab og en glad hverdag.
Den 1. oktober er det international kaffedag – og derfor en oplagt anledning til at invitere en nabo på kaffe.
Med kampagnen Invitér din nabo på kaffe opfordrer Boligselskabet Tranemosegård alle beboere til at tage det første lille skridt mod mere kontakt, tryghed og fællesskab i boligområdet. Beboerne skal invitere hinanden på kaffe i ugerne op til den internationale kaffedag – og samtidig have mulighed for at vinde gode præmier.
Se eller læs mere om kampagnen og tilmeld dig herunder.
Når du inviterer din nabo på en kop kaffe, gør du mere end bare at byde på noget varmt at drikke. Du er med til at skabe et tryggere, stærkere og mere inkluderende boligområde.
Du:
En kop kaffe kan virke som en lille gestus. Men for dig, din nabo og hele boligområdet kan den gøre en stor forskel.
Udover at gøre en forskel, kan du vinde gode præmier, når du deltager i kampagnen.
Du er med i lodtrækning om et gavekort til Restaurant & Gårdhave Engtoftegård til en værdi af 2.500 kr. – og fem gavekort til Salling Group med fx Netto, Bilka og Føtex til en værdi af 200 kr. pr. kort.
For hvert kaffemøde, du gennemfører, jo større er din chance for at vinde præmier.
Vi trækker vindere og giver dem personligt besked den 5. oktober.

Det eneste, du skal gøre, er at invitere en eller flere naboer på kaffe.
Tænk på en nabo:
Det kan være en, du allerede kender, en, du ikke kender så godt eller en du gerne vil lære bedre at kende. Måske er det en, du ved, bor alene og har brug for en kop kaffe.
Tag kontakt:
Det kan være i opgangen, i gården, i fællesvaskeriet, i det lokale supermarked. Du kan også banke på hos vedkommende eller læg en personlig invitation i postkassen.
Aftal tid og sted:
Det kan være hjemme hos dig, på en bænk i gård, på en gåtur i nærområdet – og aftal et tidspunkt, som passer jer begge.
Det vigtigste er ikke, hvor og hvornår I mødes. Det vigtigste er, at du tager initiativet.
Få tilsendt et kaffesæt:
Meld dig til kampagnen for at få tilsendt et kaffesæt. Din tilmelding er desuden en forudsætning for at vinde præmier.
Når du har afholdt dit kaffemøde, skal du registrere det ved at sende en mail til tilmelding@tranemosegaard.dk og deltage i lodtrækningen om gode præmier.
Jo flere naboer du inviterer, desto større er chancen for at vinde.
Registrer dit kaffemøde senest den 1. oktober. Husk at tage et billede af kaffemødet som dokumentation.
Alle beboere i Tranemosegård kan deltage. Både den, der inviterer, og den, der bliver inviteret, skal være beboere i boligselskabet.
Kampagnen er især for dig, der har lyst til at gøre en lille forskel for en nabo. Det kræver hverken særlige erfaringer, mange timer eller store arrangementer. Det kræver bare, at du har lyst til at tage initiativ til en kop kaffe og en hyggelig stund.
Måske bliver det kun til ét kaffemøde. Måske bliver det begyndelsen på et nyt venskab.
For at gøre det nemt at gennemføre en kaffeaftale, sender vi dig et kaffesæt.
Kaffesættet består af en lille pose med kaffe, to Ritter Sport Mini og et samtalekort, som inspirerer til en behagelig og flydende samtale – hvis I skulle gå i stå undervejs.
1. Arrangør
Konkurrencen arrangeres af Boligselskabet Tranemosegård, Søndre Ringvej 37, 2605 Brøndby, cvr.nr. 21569844.
2. Hvem kan deltage?
Konkurrencen er kun åben for beboere i Boligselskabet Tranemosegård. Deltageren skal have folkeregisteradresse i en af boligselskabets afdelinger på deltagelsestidspunktet.
3. Sådan deltager du
For at deltage skal du tilmelde dig kampagnen og registrere din kaffeaftale på https://tranemosegaard.dk/inviter-din-nabo-paa-kaffe/.
Du kan registrere flere kaffemøder. For hvert møde får du et lod i lodtrækningspuljen. Jo flere kaffemøder, du holder, jo flere chancer har du for at vinde præmier.
Det er gratis at deltage, og deltagelse er ikke betinget af køb.
4. Deltagelsesfrist
Sidste frist for at deltage er den 1. oktober 2026 kl. 23.59. Tilmeldinger, der modtages efter fristens udløb, deltager ikke i lodtrækningen.
5. Præmier
Der trækkes lod om følgende præmier:
Én hovedpræmie: Et gavekort til Restaurant & Gårdhave Engtoftegård til en værdi af 2.500 kr.
Fem øvrige præmier: Et gavekort til Salling Group til en værdi af 200 kr. pr. gavekort.
Hver deltager kan højst vinde én præmie. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller andre produkter. Gavekortene er omfattet af udstedernes almindelige betingelser og gyldighedsperioder.
6. Udtrækning og kontakt til vinderne
Vinderne trækkes ved tilfældig lodtrækning blandt alle gyldige deltagelser mandag den 5. oktober.
Vinderne får direkte besked på den e-mailadresse, de har oplyst ved deltagelsen. Hvis en vinder ikke svarer inden syv dage efter henvendelsen, forbeholder Boligselskabet Tranemosegård sig retten til at trække en ny vinder.
7. Personoplysninger
De personoplysninger, som deltagerne afgiver, anvendes til at administrere konkurrencen, kontrollere deltagernes berettigelse og kontakte vinderne. Oplysningerne behandles i overensstemmelse med Boligselskabet Tranemosegårds privatlivspolitik og slettes, når de ikke længere er nødvendige i forbindelse med konkurrencen.
8. Øvrige vilkår
Boligselskabet Tranemosegård forbeholder sig retten til at afvise deltagelser, der er ufuldstændige, indeholder urigtige oplysninger eller på anden måde ikke overholder konkurrencevilkårene.
Konkurrencen er underlagt dansk ret.
Har du spørgsmål til kampagnen, eller har du brug for hjælp til at melde dig til kampagnen og til at registrere dit kaffemøde, er du altid velkommen til at kontakte vores fællesskabskonsulent:
Quan Hoang
📞 3198 0879
✉️ qng@tranemosegaard.dk
